Få dit liv tilbage med mig i hånden

Det begyndte i efteråret 2004.
Jeg var blevet en 6 måneder tudebefængt, expat-erfaring rigere.
Det var slet ikke, som jeg forestillede mig.
Livet i en velhavende forstad til Bruxelles.
Livet som udlænding i et fremmed land.
Livet som medrejsende ægtefælle.

Allerede efter en lille uge var flyttekasserne tømt og stillet på loftet.
Det administrative kørt i stilling.
Lillepigen installeret i en dansk legestue.

Men hvad med mig?
Jeg K.E.D.E.D.E mig.
Anede ikke hvad jeg skulle stille op med mig selv.
Vidste ikke hvad jeg ville og hvad jeg kunne i det her land.
Og det gjorde ondt ikke at vide det.
Jeg blev en bitch af ikke at vide det.
Bare spørg min mand…

Når nogen spurgte mig, hvordan det gik, hørte jeg mig selv sige: “Det går fint. Jeg nyder tiden med mine børn, jeg læser, går i haven, sætter gamle møbler i stand og hvad jeg ellers kan finde på”.

Det var det, jeg tænkte, folk ville høre fra sådan en som mig.

  • Der ikke var nødt til at tjene penge.
  • Der havde masser af tid til børnene.
  • Der kunne gøre, hvad hun ville.
  • Der havde mulighed for at lære en ny kultur, et nyt sprog, et nyt land at kende.

Man var da et utaknemmeligt skarn, hvis man var utilfreds!
Så det var jeg officielt ikke.

UOFFICIELT VAR JEG UTILFREDS I TRE ÅR!
Før det begyndte at gå fremad.

Jeg fortæller dig den her historie af to årsager:

1) fordi jeg oplever, at det stadig er enormt tabubelagt at være utilfreds, når du lever i en så priviligeret situation, som det at være expat er. Det vil jeg gerne være med til at lave om på. For hvorfor skal utilfredsheden ikke også findes her?

2) fordi det er godt at være utilfreds. Det er et tegn på, at noget ikke er, som det skal være. Men det skal du først acceptere for at kunne gøre noget ved det. Ellers bliver det nemt ynkeligt. Og offer-agtigt. Jeg tør sige det, for sådan var jeg.

Jeg tilbyder en metode til at tage ansvar for din utilfredshed.

Vil du lære den metode?

Så join my club.

Og få dit liv tilbage!

Share Button