I blomsterdrømmens skygge. Et karriereskift på trods

Sidste torsdag var jeg på arbejde i blomsterbutikken, hvor jeg arbejder som freelance blomsterbinder 1-2 gange om ugen. Det var dog ikke en helt almindelig dag i butikken. Jeg var nemlig med ude for at rydde op efter en event, vi havde pyntet op til, ugen forinden. Det bragte gamle minder op. Minder om hvorfor det var så svært for mig at tage hul på mine blomsterdrømme og foretage det karriereskift, jeg drømte om. Minder om dagene i blomsterdrømmens skygge.

Før jeg fortæller dig om mine skyggesider, så lad mig først forklare, med min kommende underviser i skyggearbejde, Pernille Melsteds ord, hvad skyggen i en psykologisk sammenhæng er:

“Skyggen er den person, du helst ikke vil være, ” sagde Jung (Carl Jung, schweizisk terapeut og psykiater). Skyggen er med andre ord det, vi hårdnakket insisterer på, at vi ikke er. Skyggen er losseplads for alle de personlighedstræk, vi ikke vil tage ejerskab for. De tanker, egenskaber og handlinger, vi ikke vil være ved. De drømme og længsler, vi aldrig har forløst. Skyggen rummer alt det, vi skjuler, fornægter, skammer os over, undertrykker, nedvurderer, ikke vil vedkende os eller kan kende i os selv. Smukt som grimt. Problemet er ikke, at vi har skyggesider. Alle har skyggesider. […] Problemet er, når vores skyggesider er uerkendte. Så laver de ballade. Driver os til adfærd, vi skammer os over. Begrænser os. Hæmmer os. Holder os fastlåst. 

*****************

Jeg var i jeans, sweater og vandrestøvler den dag. Det skulle være praktisk, da vi skulle pille ned, smide ud og rydde op. Men der på de tjekkede kontorer, hvor vi skulle hente de visne dekorationer, var alle pænt klædt på. Og sad i deres smarte glaskontorer, bag deres bærbare computere, og så kloge ud.

Jeg tog mig i at dukke hovedet lidt, når jeg bankede på døren og undskyldte, at jeg skulle hente de visne blomster. Og fik i næste øjeblik en ustyrlig trang til at råbe, at jeg også engang var som den. På et kontor, i pænt tøj. Og at jeg forøvrigt også var coach, veluddannet, klog OG med bærbar.

Bare ikke i dag.

I dag var jeg blomsterafryder. Hvilket jeg, i mit hoved, kunne få til at betyde, at de måske antog mig for at være ufaglært, dum eller uambitiøs.

Og de tanker havde jeg haft før. Nemlig dengang blomstergerningen stadig var en drøm og jeg ikke turde handle på den netop af frygt for at blive stemplet som fx ufaglært, dum eller uambitiøs. Og meget kan man kalde mig, men hverken ufaglært, dum eller uambitiøs.

Kender du det?

“Meget kan du kalde mig men ikke…” er en sikker skyggeindikator. Hvis du vil finde dine skygger, så prøv den formel af og se, hvad du ikke synes, man kan kalde dig.

Ufaglært, dum eller uambitiøs var på ingen måde egenskaber, jeg kunne identificere mig med. Og tænk hvis folk troede netop det om mig, hvis jeg begyndte at arbejde med blomster! Så hellere gøre noget, der kunne bevise alt det modsatte: Jeg videreuddannede mig. I klogskabens hellige navn!

Og det betød?

Ja, det betød, at jeg blev nok så meget veluddannet (og heldigvis i noget, jeg kunne bruge til noget) men jeg handlede stadig ikke på min drøm. Skyggerne – altså, det jeg ikke ville vedkende mig – holdt mig væk fra den.

Da jeg nu ikke helt tilfældigt blev uddannet til Passionscoach, hvor vi også lærte lidt om skygger, gik det stille og roligt op for mig, hvad det var, der var på spil. Og jeg lærte, at der bag skyggen lå en mulighed.

Hvis jeg kunne tillade mig selv at være lidt ufaglært, hvilket jeg jo var i blomstersammenhænge, kunne jeg fx møde op i blomsterbutikker og sælge min arbejdskraft gratis, mod at de lærte mig kunsten at binde blomster.

Hvis jeg kunne tillade mig selv at agere lidt dum, kunne jeg tillade mig at stille såkaldte dumme spørgsmål, når jeg ikke vidste, hvordan man fx bandt en bårebuket eller om tulipaner skulle i koldt eller lunkent vand.

Hvis jeg kunne tillade mig selv at være lidt uambitiøs, kunne jeg bare en gang om ugen arbejde som volontør uden at tæske mig selv med, at jeg ikke tjente penge hjem til husholdningen. (Det gjorde min mand jo alligevel. Hvilket medførte en anden skygge: at være afhængig. Men det er en helt anden historie…).

Og som min historie viser, så vandt jeg, om ikke prinsessen og det halve kongerige, så pladsen først som volontør og sidenhen som freelance blomsterbinder.

********************

Nu endte det hele jo godt. Men i torsdags befandt jeg mig et øjeblik tilbage i skyggehelvedet. Alle tankerne og følelserne som jeg dengang ubevidst sloges med, var tilbage. Men denne gang grinte jeg faktisk af det, da jeg først havde mærket trangen til at råbe de fint klædte kontorfolk i hovedet. For i forhold til dengang, vidste jeg nu, at det var mine skygger, der var på spil. Og jeg vidste, at jeg havde vundet ved at blive bevidst om dem og tilladt mig selv til tider at være eller agere som både ufaglært, dum og uambitiøs. For det er jeg også! Ligeså vel som jeg er velluddannet, klog og til tider pænt klædt på.

Det blev jeg mindet om, da jeg stod med blomsterstøv på arbejdstøjet i de tjekkede kontorer.

Share Button
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *