MERE PASSION
MERE MENING
MERE DIG i dit udlandsliv
Hvordan adskiller du dig fra de andres coaches på markedet?
”Det gør jeg først og fremmest ved at have fokus på den målgruppe, jeg har. Nemlig danske, medrejsende kvinder til udstationerede mænd verden over. Jeg har valgt at fokusere på den gruppe af kvinder og deres velbefindende, fordi jeg oplever (og selv har oplevet), at den på papiret så priviligerede situation ikke altid gør lykkelig. Tværtimod oplever mange, at den tilværelse både kan være ensom og meningsløs”.
Hvad mener du med ensom og meningsløs?
“De fleste medrejsende ægtefæller har forladt en tilværelse som fuldtidsarbejdende til fordel for et liv som hjemmegående husmor. Det kan være fordi, de bevidst har valgt det sådan eller fordi, det er svært at få job på grund af manglende sprogkendskab, kulturforskelle eller fordi de ikke må arbejde. Qua vores selvstændighed, opdragelse og normer, har danske kvinder i længden det svært med ”bare” at tage sig af eventuelle børn, spille tennis og tage på sprogskole et par gange om ugen. Det virker meningsløst. Der skal gerne noget andet til. Da det ovenikøbet er forbundet med en vis form for skam ikke at have nok i sine børn, resulterer det ofte i en følelse af ensomhed ikke at have nogen at dele sine frustrationer med af frygt for at blive stemplet som dårlig mor”.
Hvorfor skal jeg vælge dig som coach?
“Fordi jeg vil være din trygge og fordomsfrie sparringspartner og coach gennem såvel det smukke og positive som det mørke og negative, der måtte dukke op under vores forløb sammen.
Fordi jeg har mærket på egen krop hvor svær rollen som medrejsende kan være men heldigvis også hvor berigende, den er, når det først er lykkedes at definere indhold og form.
Fordi jeg de sidste år har været på forskellige kurser og uddannelser, alle med henblik på at finde de rette værktøjer til at hjælpe netop denne grupper af kvinder (inkl. mig selv) med at få det bedste ud af deres år i udlandet”.
Hvordan vil du beskrive dig selv som coach?
“Jeg er nysgerrig og oprigtig interesseret i din historie og dine behov. Jeg er også effektiv og resultatskabende, hvilket betyder, at jeg går efter det, der skal til, for at du får det bedst mulige resultat med hjem. Jeg er af natur dog meget omsorgsfuld og skubber dig kun kærligt og blidt fremad.
Hvad siger dine klienter om dig?
“Skarp, empatisk, åben, tillidsfuld, livsklog og god til at hjælpe med at få dig til at tage ansvar og mærke hvad du har brug for”. Nanna
“En af Louises forcer er hendes evne til at forstå en kompleks situation hurtigt, og få sat system og fremdrift i både store og små problemstillinger. Alle coaching sessions med Louise har betydet løsning, klarsyn og fremdrift. Hun kan varmt anbefales”. Trine L
“Meget engageret og kompetent til at vejlede/coache medfølgende hustruer, fordi hun selv har været der/er der og kender til frustrationerne og mulighederne ved netop denne situation”. Trine
“Flydende, personlig, skarp, passioneret, dygtig og med en meget smittende energi i både stemme og stil”. Morten
Hvad er din baggrund egentlig for at coache?
“Efter lang tids søgen efter meningen med det hele, valgte jeg i 2007 at uddanne mig til business- og life coach hos Sofia Manning. I foråret 2011 udbyggede jeg mine coachkompentencer og blev certificeret PassionCoach af Pernille Melsted. Jeg har siden 2008 haft mere end 50 personlige coaching forløb.
Hvad har du ellers med i bagagen?
“Udover at have deltaget i en del selvudvikling- og forretningskurser, er jeg cand.ling.merc. i fransk, har 8 års praktisk erfaring fra reklamebranchen og er passioneret yogaudøver, amatørkok og blomsterentusiast.
Privat danner jeg par med Carminé – min fransk/italienske mand, som fik mig til Bruxelles, hvor vi har boet siden 2004. Vi har to børn”.
Hvad er det bedste ved dit job?
“Det er når jeg mærker, at min klient har et gennembrud. Når hun får en aha-oplevelse og siger: “Nå ja. Det er da sådan, det hænger sammen! “Eller: “Det har jeg aldrig tænkt på før”. Så har jeg formået at give et andet perspektiv og det giver mig næsten vinger”.
Modtag min e-bog om de 3 største udfordringer som medrejsende ægtefælle og bliv samtidig gratis abonnent på mit nyhedsbrev.