Sådan bliver du godt selskab

Billedet viser en garage fuld af passion. Mød ejeren, Rudolf. Og min ven Jacob.

De var mit selskab i går.

I Putte. En by i Holland.

Ja, jeg ved det. Jeg grinte også, da jeg hørte navnet første gang. Men altså her i Belgien har vi en by, der hedder Nossegem. Så er Putte jo ingenting ved siden af, vel.

***********

Jacob er en dansk ven; en passioneret bil-mand, som jeg hjælper med at købe biler op en gang i mellem. Ikke sådan almindelige biler, som du og jeg kører rundt i. Nej, gamle biler. Sådan nogen James Bond, aka Sean Connery eller Roger Moore, ville have køre rundt i i 60’erne og 70’erne.

Oldtimere, hedder de på fagsproget.

Rudolf er hollænder og meget optaget af…

Hold fast.

Påfugle! Og andre forskellige fjerkræ. Han har omkring 100 af dem.

I og omkring sit hus. (Godt jeg ikke kan vedhæfte et lugtprøve…)

Nå men. Rudolf elsker også gamle biler. Eller han gjorde. Nu optager de bevingede kræ ham mere. Og han har brug for penge.

Derfor var jeg med Jacob i Putte i går. For at se på biler.

Det var en sjov dag. Selvom jeg ikke forstår mig på boxermotorer og hestekræfter eller ved, hvad en amerikansk lakering er.

Men jeg kan genkende passion, når jeg ser den.

Og den var fuldt tilstede i Putte i går.

Det er faktisk derfor, jeg er med.

Fordi jeg synes, det er rigtig sjovt.

Fordi det er spændende mennesker at være sammen med.

De er muligvis nørdede, men også levende, engagerede og tændte af deres passion. Og sådan er det med passionerede mennesker. Deres entusiasme smitter. Deres passion smitter. Og det gør dem til rigtig godt selskab.

Du har måske fattet, hvor jeg vil hen?

Ja netop. Hen til PassionsAnalysen.

Mit online værktøj til at finde din passion

… og måske blive et mere interessant selskab!?

Du kan få adgang til online kurset + en personlig coachingsession med mig til kun 79 € (ca. 600 kr), hvis du skriver dig op på mit nyhedsbrev inden søndag i denne uge. (Gå til forsiden af louisefly.com og skriv dig op). Det er nemlig kun nyhedsbrevsabonnenter, der kan få linket til den specielle rabatkode, der giver dig den bedste pris.

Share Button